Multtoilet
Et multtoilet er et toilet hvor lort komposteres og urinen opsamles til gødningsformål. Et lokum er en gammeldags form for multtoilet. Sådan et har oftest en karakteristisk lugt af lokum. Det har et moderne velfungerende Multtoilet ikke.Takket være at lorten og urinen bliver holdt adskilt ,ligesom det altid har været naturens mening, for ellers var vi nok ikke skabt som vi er. Der findes mange, mange forskellige typer. Jeg vil fortælle om hvordan jeg har lavet de to ,som jeg har fremstillet. Et her i halmhuset og et på højfjeldet i Norge. Herjemme er der købt en porcelænsstol med urinseperation. (1000 kr brugt og 3500 kroner fra ny.) Som det kan ses på billedet, sker det ved, at der foran i kummen er en kant som leder urinen ned i et lille hul, Herfra forbinder 3/4” plastikslange hullet med en beholder, i mit tilfælde en nedgravet 1000 l beholder. Når tanken er 1/8 fuld, fylder jeg op med regnvand og smider en dykpumpe ned i den stærkt fortyndede urin og kan så gå rundt og gøde ikke spiselige afgrøder. Den fastere form af affaldsprodukterne falder ved hjælp af tyngdekraften lige ned igennem hullet i toiletstolen, igennem et 20 cm rør og med øgende hastighed lige ned i en 90 cm høj plastikaffaldsspand som dem fra kommunen med låg og hjul. For at udlufte denne spand er der fastmonteret et nedløbsrør i låget og røret ender over husets tag med et fluenet over. Normalt vil det give et naturligt aftræk, dog har jeg til brug for stille sommeraftener monteret en lille ventilator fra en computer. Omformeren gik nu hurtigt i stykker men det har ikke givet anledning til problemer at måtte nøjet med naturlig ventilation. Ventilationsrøret er malet sort for at fremme trækket, når solen skinner på det. Hullet i bunden er større end i et almindeligt vandtoilet, og det er fornuftigt. Når man har siddet lidt og trommet, skal der strøs et par håndfulde humus af en slags ned i hullet. Jeg bruger høvlspåner og spagnum osv. Fordelene ved et Multtoilet er: n at man ikke behøver kloaktilslutning n at man ikke forurener åer og havmiljø n at man sparer drikkevand n at man sparer vandafledningsafgift, hvis man betaler en sådan n at man kan bygge sit private rensningsanlæg mindre og spare trekammertanken og den årlige tømning af denne n at man får gratis gødning. n at der ikke kommer nogen forurenende toiletvædske i jorden n at man ikke skal høre konen brokke sig over, at man har været på toilettet, for tro det eller ej, aftrækket gør at alle dufte bliver suget lige nedad og ud gennem røret over taget Man skal søge kommunen om tilladelse til at etablere et multtoilet og det kan tage lang tid og tilsyneladende være et stort problem for myndigheder. Vores sagsbehandlingstid ved amtet tog så lang tid at jeg ikke kunne blive ved at vente på en byggetilladelse og der for byggede normale toiletter. I stedet har jeg etableret det i en lille hytte, hvilket nok også er praktisk, hvis der opstår et flueangreb. I Sverige er der kommuner , hvor det er en betingelse for at få byggetilladelse at huset er forsynet med multtoilet. I Norge var det umuligt at komme ret langt i jorden, så derfor byggede jeg en tæt kasse af vandfast krydsfiner med en låge i hele den udadvendende side. Inde i kassen er der plads til 2x90 l murerbaljer. De bytter så plads en gang hver sommer og efter et års kompostering rykker den udenfor i solen med et låg over. Efter et år graves den ned i jorden. På grunden af kulden på fjeldet sker omsætningen langsomt. I Danmarkvil jeg tro det er nok med et års kompostering. I Norge er det helt normalt med multtoiletter i hytter på fjeldet. Jer håber ovenstående kan medvirke til at der opføres flere multtoiletter hvor det er fornuftigt. Her kan man læse mer om Multtoiletter: http://www.backlund.dk/wm_esim.htm 
 http://www.backlund.dk/wm_esim.htmshapeimage_1_link_0
Bagdelen ved et multtoilet er: n at man skal ned og sidde selvom man kun skal tisse (godt nok en fordel for dem, der gør rent!) n at det skal tømmes engang imellem n at urinslangen kan stoppe til af krystal- liseret urin.( Er nu ikke sket endnu) n Der kan komme fluer. ( er nu heller ikke sket endnu, men det er det problem, man oftest hører om)
 
Urinen kan man bruge fortyndet som gødning til hæk, buske og (pryd-)planter. Urinens N:P:K-forhold svarer fint til de fleste planters behov. Samtidig er urinens indhold af tungmetaller meget lav – betydeligt lavere end i gylle og kunstgødning. Desuden er urinen stort set steril, hvis den ikke blandes med fækalier. Fækalier skal efterkomposteres 1 år og kan bagefter bruges som jordforbedringsmiddel.